Original picture: Freepik.com/Illustration: Rasmus Vendrup
Vivienne McKee (skuespiller), Michael Booth (journalist) og jeg blev interviewet til Politiken om der er et særligt bånd mellem Storbritannien og Danmark. I artiklen fortæller jeg om forskelle og ligheder i politisk kultur, tilgængelighed, hverdagsnormer, osv. Artiklen kan læses i sin helhed her.
“De cool briter er begyndt at misunde danskerne. Selv om vores ironi kaldes humorløs, og vi har mistet vores imødekommende nysgerrighed”
Storbritannien går til valg. Mange danskere følger det måske ikke helt så tæt som tidligere. Vores forhold til vores special friends har ændret sig.
Da Stephen Burrell flyttede til København i 1997 skabte det øjeblikkelig kontakt, når han ved fester blev introduceret som »fra London«.
Den britiske hovedstad var automatisk »cool«.
Der var Spice Girls og Britpop og New Labour, mens et kæmpe bagkatalog af britisk humor, musik, tv, film og fodbold svingede med.
»Der er visse lande, som danskerne ser op til. De ser op til Storbritannien, de ser op til USA, og de ser op til Frankrig. Jeg tror, at folk fra de tre lande bliver set som ok«, fortæller Stephen Burrell, der arbejdede i modebranchen og blev gift og fik børn med en dansk kvinde.
At han var en sort fyr fra det sydlige London hjalp også.
»Måske er – eller var – sorte fyre fra det sydlige London cool«, spekulerer han.
De danskere, de mødte, var åbne og meget nysgerrige og inviterede dem ind og introducerede dem til andre, og deres omgangskreds voksede.
Det var før internettet, før dansk mad og dansk tv blev berømmet. Ude i verden kunne de færreste kende forskel på ’Dutch’ og ’Danish’, men troede, at København var en del af Holland, siger Stephen Burrell.
I dag er meget ændret.
Danskerne har opdelt sig mere i lukkede grupper, oplever han. Fodbold og musik for eksempel binder folk sammen. Den store nysgerrighed er mindre. Der er mange, der holder hovedet nede frem for at kigge op, siger han. Frem for at snakke med fremmede i toget, oplever han nogen gange mennesker, der tøver med at sidde ved siden af folk, der ser anderledes ud end dem.
»Siden starten af 2000-tallet med fremvæksten af Dansk Folkeparti har brugen af nationalismen og alt det med ikke at acceptere udlændinge ind i landet – Danmark for danskere, du ved – vist sit grimme ansigt. Sådan var Danmark ikke tidligere«, siger han.
Sideløbende er Danmarks tv-serier og mad blevet »super cool«, og økonomisk plagede briter ser med misundelse på ’den nordiske model’ med gratis uddannelse og work-life-balance i det ’idylliske’ København, forklarer Stephen Burrell.
»Rollerne er byttet om«, siger han.
Bortset fra musikken, fodbolden og den humor, som mange danskere ellers føler, vi deler med briterne.
»Jeg synes, den nye generation slås lidt mere med at grine af sig selv, mens jeg synes, den ældre generation er i stand til at grine lidt som briterne«, siger han.